Af Alexander Bendtsen
Ninja Turtles-franchisen har oftest overladt de originale tegneseriers mere barske og vovede vision til netop tegneserier og i stedet produceret betydeligt mere børneorienteret indhold på tv og film. Derfor kunne man begå den fejl at slå den spritnye Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem hen som en film, der kun er beregnet til børn.
Og selvom den med garanti vil være strålende underholdning for børn, så er det altså forkert at begrænse den til det. Der er nemlig masser af kvalitet i stort set samtlige af filmens facetter, som filmfans i alle aldre kan sætte pris på.
Kvaliteten bør ikke komme bag på dem, der ved hvilke kreative kræfter der står bag filmen. Hele seks skribenter været inde over manuskriptet; heriblandt filmens multitalentulde instruktør Jeff Rowe samt makkerparret Seth Rogen og Evan Goldberg, som stod bag manus til den moderne komedieklassiker Superbad (2007).
Sammen har de formet en fortælling, der delvist genfortæller og genopfinder historien om en kemisk ulykke, der muterer fire skildpadder og en rotte. Opdraget af rotten Splinter, vokser skildpadderne Leonardo, Rafael, Michelangelo og Donatello op i New Yorks kloakker.
Splinter træner dem i ninjakunstskaber, så de kan skjule sig og forsvare sig mod menneskerne, der har modtaget dem med foragt og aggression, når de har vist sig på gadeplan.
Da skildpadderne knytter sig til pigen April, der rent faktisk tolererer dem, begynder de at bruge deres evner til at bekæmpe kriminalitet i håb om, at resten af byen også vil droppe fordommene. Mere specifikt vil de sætte en stopper for et komplot orkestreret af den mystiske skurk Superfly.
Manusforfatternes humor kommer til udtryk gang på gang, med jokes der på papiret er af høj kvalitet, ligesom det også lykkes dem at krydre komedien med effektivt, håndgribeligt drama. Desværre går en noget humor og dramatisk slagkraft tabt i oversættelsen til dansk; heriblandt løbende jokes om accenter i New York. Det er derfor en klar anbefaling at se filmen på originalsprog, så man kan få alle facetter med – det amerikanske cast er desuden decideret stjernespækket!
Uanset sprogforskelle kan man ikke benægte, hvor formidabel en visuel præsentation Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem er. Gennem sprudlende animation og knivskarp klipning surfer instruktørerne, Jeff Rowe og Kyler Spears, med på den stilistiske bølge, som Spiderverse-filmene (2018 og 2023) har startet – og som i øvrigt også kom til udtryk i deres tidligere samarbejde The Mitchells vs the Machines (2021). Her er der fokus på charmerende tegneserieagtige designs af karakterer og omgivelser, vidunderlig implementering af et hav af farver og elegant imitation af kameraføring.
Holdet bag filmen mestrer disse elementer, hvilket bla. resulterer i forrygende action-scener, der også koreograferes fantastisk og suppleres af et strålende hiphopcentreret soundtrack.
Plottet bliver til tider en anelse forudsigeligt, og det lykkes heller ikke altid lige godt med nogle sløsede inkorporeringer af et romantisk subplot, der nærmest bliver glemt samt en sideskurk, der kommer og går lidt inkonsekvent.
Det ændrer dog ikke på, at Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem med en charmerende fortælling og mesterlig animation udvider et spændende katalog af animationsfilm fra 2023, som man klart bør se.
Kommentarer